Laminering, proces, hvorved to eller flere ens eller forskellige materialelag sammenføjes til et laminat. De enkelte lag er sædvanligvis materialer som papir, finer, tekstil, filt eller fibre, der er tilgængelige i endeløse baner. Bindemidlerne er syntetiske harpikser, oftest fenolharpiks.
Lamineringen begynder med påføring af bindemiddel på basismaterialet, enten ved imprægnering eller i opløsning; opløsningsmidlet fjernes efterfølgende ved tørring. De imprægnerede materialer skæres derefter i passende stykker, som stables oven på hinanden. Et specielt, gerne stærkt farvet dekorationslag fremstillet ved trykketeknikker flankerer ofte kernelagene. Hele stakken placeres afslutningsvis under højt tryk (op til 12 MPa) og høj temperatur (150-175 °C) i nogle timer afhængigt af bindemidlet.
Fenol-, melaminformaldehyd-, epoxy- og polyesterharpikser benyttes som bindemidler alt efter basismateriale og det færdige laminats egenskaber. Disse spænder fra elektrisk isolerende over mekanisk slidstærke i maskindele til mere dekorationsagtige i borde, døre, vægpaneler og andre bygningskonstruktioner.
Laminering er også en vigtig proces til fremstilling af avancerede kompositmaterialer, hvor fiberretningen i de enkelte lag omhyggeligt veksles, så det færdige kompositmateriale får optimale styrkeegenskaber.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.