Krympefilm, plastfilm, som krymper ved opvarmning. Den fremstilles ofte ved at strække tynde polymerfilm i to på hinanden vinkelrette retninger. Krympeindpakning af fx fødevarer opnås ved kortvarig opvarmning, ofte med varm luft, af det i krympefilmen løst indpakkede emne.

De almindeligst anvendte polymerer til krympefilm er polyvinylklorid (PVC) og copolymerer af vinylklorid og vinylacetat, polyethylentereftalat (PET), polypropylen (PP) og polyethylen (PE). PE-krympefilm kan også fremstilles gennem bestråling.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig