Emulsionspolymerisation, polymerisationsproces, ved hvilken den monomere forbindelse er emulgeret i væske, oftest vand, som dråber med en diameter på ca. 1 μm, således at produktet fremkommer som en latex, dvs. en dispersion af fine polymerpartikler i væske.

Processen kan anvendes til polymerisation af mange forskellige monomerer, fx akrylater, akrylonitril, butadien, ethen, styren, vinylacetat og vinylklorid. Den er særlig velegnet til fremstilling af produkter, der anvendes som latex, fx polyakrylat- og polyvinylacetatlatex til malevarer, eller som hensigtsmæssigt videreforarbejdes med udgangspunkt i latex, fx styrenbutadiengummi og andre syntetiske elastomerer. Se også polymerisation.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig