Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ebonit

Oprindelig forfatter HJSP Seneste forfatter Redaktionen

ebonit, hårdtvulkaniseret gummi, som fremstilles ved opvarmning af kautsjuk med 30-50 % svovl. Ebonit er hårdt og stærkt og kan bearbejdes som træ. Ved polering bliver det sort.

Ordet ebonit kommer af engelsk ebony 'ibenholt' og -it.

Ebonit er en god elektrisk isolator, og en stang heraf bliver ved gnidning med et katteskind negativt opladet. Det blev tidligere anvendt i den elektriske industri og pga. sin kemiske bestandighed som konstruktionsmateriale til fx syrebestandige ventiler, men bruges i dag kun sjældent.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
H.J. Styhr Petersen: ebonit i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=67912