carbamidharpiks

Carbamidharpiks, aminoharpiks, syntetiske polymerer fremstillet af formaldehyd og amin, enten melamin eller urinstof (urea). Stoffet hærdner ved opvarmning og i hærdet tilstand udmærker carbamidharpiks sig ved stor hårdhed og slidstyrke, god varmebestandighed og (for melaminharpiks) god vejrbestandighed.

Den største anvendelse af carbamidharpiks er som klæbestof, først og fremmest i træindustrien til fremstilling af limtræ, spånplader, krydsfiner og lignende produkter og til samling af møbler, men anvendelserne er i øvrigt særdeles talrige og mangeartede, fx belægning af papir, imprægnering af tekstiler og fremstilling af skumplast. Carbamidharpiks benyttes desuden i stor udstrækning som bindemiddel i støbemasse til fremstilling af almindelige brugsgenstande, fx service (kopper, tallerkener mv.) til fritids- eller institutionsbrug (carbamidplast, melaminplast).

Dannelse af carbamidharpiks forløber gennem to reaktionstrin: Først adderes formaldehyd til amin under dannelse af en monomer forbindelse indeholdende hydroxymethylgrupper, og dernæst reagerer monomerer ved kondensation (dvs. fraspaltning af vand) under dannelse af polymerer. Kondensationsprocessen er den egentlige polymerisation eller hærdning; den katalyseres af syre og forløber ved forhøjet temperatur. Industrielt fremstilles carbamidharpiks oftest som et delvis polymeriseret mellemprodukt, der først i slutanvendelsen færdighærdes ved varmebehandling og tilsætning af syre. Carbamidharpiks er i uhærdet tilstand vandopløselig, hvilket frembyder fordele i mange anvendelser.

Fremstilling og anvendelse må udføres under hensyntagen til, at formaldehyd er et giftigt, slimhindeirriterende og kræftfremkaldende stof. De færdige produkter, fx spånplader, må ikke afgive væsentlige mængder formaldehyd under anvendelsen, fx i boliger.