Blødgørere er stoffer, der tilsættes plast for at gøre det mere fleksibelt.

Blødgøring

En blødgører fungerer ved at sænke plastmaterialets glasovergangstemperatur. For at fungere skal blødgøreren være opløselig i (blandbar med) plastmaterialet. Det sætter nogle begrænsninger for, hvilke stoffer der kan fungere som blødgører i en polymer. Blødgøreren skal desuden have en lav glasovergangstemperatur.

Blødgjort PVC

Generel struktur af ftatalsyre diester blødgørere
Generel struktur af ftatalsyre diester blødgørere
Licens: CC BY NC SA 3.0

Hovedparten af de producerede blødgørere anvendes i blødgjort PVC. Formålet med blødgøringen er at bringe glasovergangstemperaturen ned på eller et stykke under den temperatur hvor PVC-produktet anvendes. Derfor består blødgjorte PVC-kvaliteter typisk af 30-50 procent blødgører, mindre end 2 procent andre additiver, mens resten er PVC. Det er derfor lidt misvisende, at blødgøreren betragtes som et tilsætningsstof. Blødgøreren er en komponent i den blødgjorte PVC.

Den blødgjorte PVC indgår i mange produkter såsom vinylgulvbelægninger, elektrisk isolering, folier og del medicinske forbrugsartikler, som fx blodposer og slanger. De medicinske anvendelser er relativt begrænsede set ud fra et mængdesynspunkt, men er vigtige i forhold til diskussionen om blødgørernes helbredseffekter.

De anvendte blødgørere

Diisononylftalat. Den mest for tiden mest anvendte blødgører til PVC.
Diisononylftalat. Den mest for tiden mest anvendte blødgører til PVC.
Licens: CC BY NC SA 3.0

Historisk har hovedparten af de anvendte blødgørere været af typen diestere af ftalater. Verdensproduktionen af blødgørere ligger på 7,5 millioner tons (2020 tal), hvilket svarer til ca. 1 kg per indbygger per år på verdensplan. Den historiske udvikling gør, at alkoholdelen af ftatalsyre esteren indeholder stadigt flere carbonatomer. Denne udvikling er drevet af, at ftatalsyre esterne har hormonlignende egenskaber Denne effekt generelt er mest alvorlig for forbindelserne med det laveste antal carbonatomer i alkoholdelen. Udviklingen går hurtigere i Europa end i resten af verden.

Brugen af såkaldte lavmolekylære ftalater (dvs. med seks eller færre carbonatomer i hovedkæden af alkoholdelene af ftalaterne) er stort set udfaset i Europa, mens de stadig udgør op imod 40 procent af verdensforbruget. De lavmolekylære ftalater anses for skadelige, og flere er blevet forbudt i Europa. De fleste af de øvrige anvendte ftalater er under observation af det Europæiske Kemikalie Agentur for deres potentielt skadelige virkning.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig