Roterovn, (1. led af lat. rotare, se rotation), langt stålrør, som er foret med ildfaste sten. Roterovnen har en svag hældning (3-4°) og roterer ganske langsomt (1-2 omdrejninger pr. minut). I den øvre ende påfyldes det materiale, der skal behandles, hvorefter det passerer ned gennem ovnen. I den nedre ende fyres, så røggassen går i modstrøm med materialet. Fordelene ved en roterovn er, at den fungerer kontinuerligt, giver en god opblanding, en ønsket opholdstid, og at der intet manuelt arbejde er. Roterovne er mest kendt for deres anvendelse i cementindustrien, hvor de kan have en diameter på op til 6 m og være mere end 200 m lange. Roterovne har dog mange andre anvendelser. Den første blev brugt i 1853 til sodafabrikation efter N. Leblancs metode. Andre anvendes til ristning af kis, kalkbrænding, kalcinering af soda, fremstilling af natriumchromat og forbrænding af affald. I cementindustrien blev roterovne først anvendt i USA i 1895, i Tyskland i 1896 og i Danmark i 1899. Senere fik det danske firma F.L. Smidth en central position på verdensmarkedet for roterende cementovne.