Duranglas, borsilikatglas, der er kemisk modstandsdygtigt og robust over for varmechok; anvendes til laboratorieudstyr, fx kolber og skåle. Sammensætningen er 80% siliciumoxid, SiO2, 13% bortrioxid, B2O3, og resten aluminiumoxid, Al2O3, natriumoxid, Na2O, og kaliumoxid, K2O. Se også glas, Jenaglas og Pyrexglas.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.