Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kvartsglas

Oprindelig forfatter NHC Seneste forfatter Redaktionen

kvartsglas, glas med mere end 95% siliciumoxid (SiO2). Det anvendes til laboratorie- og industriudstyr pga. dets bestandighed over for varmechok og syreangreb, og fordi det først bliver blødt ved en meget høj temperatur. Endvidere anvendes kvartsglas pga. dets gennemskinnelighed for UV-lys i UV-optik. Den meget høje indsmeltningstemperatur, mere end 2000 °C, kan omgås ved Vycor-processen: Ved 1500 °C indsmeltes en masse af SiO2, B2O3 og Na2O. Genstanden formes og køles, hvorefter den består af to faser. Den ene udludes med syre; tilbage bliver et fint skelet af SiO2, der kan tætsintres ved 1000 °C.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels H. Christensen: kvartsglas i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=112687