Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

keramik

Oprindelig forfatter NHC Seneste forfatter Redaktionen

keramik, genstande formet af finkornede, uorganiske, ikke-metalliske masser, bearbejdet og til slut brændt, således at partiklerne i massen sintrer sammen, evt. smelter delvis (men ikke fuldstændig) sammen. Efter afkøling er dannet en sammenhængende, relativt stærk genstand. I glaskeramik, der bl.a. anvendes til keramiske kogeplader, er der sket en fuldstændig sammensmeltning af partiklerne, se glas.

Ordet keramik kommer af græsk keramike (techne) 'pottemagerkunst', af keramos 'ler'.

Anvendelser og fremstilling

Råmaterialernes tilgængelighed, processernes simpelhed, de færdige genstandes styrke, kemiske holdbarhed, brugbarhed og tiltalende ydre har bevirket udvikling af en rigdom af keramiske produkter, hvoraf to grupper længe har været kendt, nemlig grovkeramik til byggeri og ovne (se teglsten og ildfaste sten; sidstnævnte anvendes også til varmeisolation) og finkeramik til kunstgenstande, service og sanitet (se lertøj, stentøj, fajance og porcelæn).

Keramiske materialer kan endvidere anvendes til slibesten eller slibepulvere. En nyere anvendelsesgruppe for keramik er avanceret keramik, hvis anvendelse beror på materialets indre fysiske egenskaber, fx elektrokeramik, ferritter og oxidkeramik.

Annonce

I massen til grov- og finkeramik indgår ler eller kaolin som plastisk komponent; til avanceret keramik og til slibeformål er dette sjældnere tilfældet. Keramiske masser til grov- og finkeramik er baseret på naturligt forekommende råmaterialer, som regel rensede, evt. i blandinger, mens massen til avanceret keramik består af syntetiserede uorganiske pulvere. Formgivningen sker på fugtige eller våde masser, fx ved drejning eller slikkerstøbning; endvidere bruges tørpresning.

Genstanden må "brændes", dvs. opvarmes til højere temperatur mindst én gang, for at opnå de ønskede egenskaber; glasur, overglasur eller underglasur kan indgå i processerne. Skærven (det uglaserede materiale) sintres ved stentøj og porcelæn til høj grad af tæthed, men ved fx tegl, lertøj og fajance er en porøs skærv tilstrækkelig. Skærven kan være farvet (lertøj, klassisk fajance, stentøj) eller hvid (porcelæn, stengods).

Keramik. Amøbeformede lågkrukker i stentøj af Bente Hansen, ca. 1977; Kunstindustrimuseet. Styrken i dansk keramik i dag ligger hos en række — især kvindelige — værkstedskeramikere, hvor nye former vokser naturligt frem af arbejdet med materialerne. Bente Hansen har profileret sig med en stil, der er præget af et ofte kraftfuldt skulpturelt udtryk, hvor stoflighed i ler og glasur er fremtrædende.

Keramik. Amøbeformede lågkrukker i stentøj af Bente Hansen, ca. 1977; Kunstindustrimuseet. Styrken i dansk keramik i dag ligger hos en række — især kvindelige — værkstedskeramikere, hvor nye former vokser naturligt frem af arbejdet med materialerne. Bente Hansen har profileret sig med en stil, der er præget af et ofte kraftfuldt skulpturelt udtryk, hvor stoflighed i ler og glasur er fremtrædende.

Keramikkens historie

Keramikfremstilling er opstået uafhængigt i både Fjernøsten, Den Nære Orient og Sydamerika. Ældst er keramikken fra Jomonkulturen i Japan, hvis folk var fastboende fiskere; keramik fundet på øen Kyushu er dateret til ca. 10 500 f.Kr. Den ældste keramik fra Jomonkulturen består af simple kogekar ... Læs videre om keramikkens historie.

Islamisk keramik

Inden for den islamiske kunst er keramikken den gren, der har vundet størst udbredelse og er righoldigst bevaret. Langt den overvejende del er fremstillet af brændt ler eller fritte, et hårdere materiale, der vandt indpas fra 1100-t. Det er dekorationerne, der giver den islamiske kunstkeramik sin rigdom og variation... Læs videre om islamisk keramik.

Østasiatisk keramik

Østasiatisk keramik behandles i behandles i artikler om kunsthåndværk i Japan og Kina.

Danmark

Næsten al forhistorisk dansk keramik er uglaseret, ubemalet og fremstillet uden brug af drejeskive. Leret, der findes rent i den danske natur, blev tilsat et magringsmiddel, ofte brændt knust granit, for at øge godsets modstandsdygtighed over for temperaturchok ... Læs videre om keramik i Danmark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels H. Christensen: keramik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=105594