Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

glasuld

Oprindelig forfatter NHC Seneste forfatter Redaktionen

glasuld, filt bestående af glasfibre; materialet anvendes til isolation af bygninger og rør. Sammensætningen er en natronkalkglas med forhøjet indhold af aluminiumoxid og tilsat bortrioxid. Glasset smeltes i en lille tankovn ved 1400 °C, og den flydende smelte føres til platindyser med talrige huller, hvorfra der trækkes lange fibre, ca. 0,005 mm tykke, som efter afkøling og størkning påsprøjtes et organisk bindemiddel. De imprægnerede fibre presses sammen til filt af ønsket tæthed og tykkelse, bindemidlet hærdes ved luftopvarmning, og måtterne eller filten skæres til ønsket størrelse. I Danmark produceres materialet af Saint-Gobain Isover. Se også mineraluld.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels H. Christensen: glasuld i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=84330