Ildfast porcelæn, porcelæn, der har lav varmeudvidelseskoefficient og derfor tåler hurtig opvarmning bedre end almindeligt porcelæn. Det fremstilles ud fra en råblanding af talk, kaolin og aluminiumoxid ved metoder omtrent som for porcelæn og har et højt indhold af mineralet cordierit, et magnesiumaluminiumsilikat. Varer med lignende sammensætning og egenskaber kan også fremstilles som glaskeramik. Se også porcelæn.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.