Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

sedimentationsprocesser

Oprindelig forfatter LAHa Seneste forfatter Redaktionen

sedimentationsprocesser, processer, hvori partikler synker (sedimenterer) i en gas eller en væske. Naturlig (geologisk) sedimentation i luft eller vand kan føre til dannelse af lag af fx sand eller ler. I kemiteknikken er sedimentation grundlaget for mange adskillelsesmetoder, fx udskillelse af partikler fra væsker og gasser. Partiklernes synkehastighed i en væske afhænger af partiklernes størrelse og massefylde. Derfor kan sedimentation bruges til størrelsessortering af partikelmasser; se klassifikation. Apparaturet kan udformes på mange forskellige måder, fx som tyknere og cykloner. Adskillelse af partikler med forskellig massefylde kan ske vha. modificerede sedimentationsapparater, fx rysteborde.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
L. Alfred Hansen: sedimentationsprocesser i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=156978