Filtrering. Filtertromlen er delvis neddykket i suspensionen i bundkarret. Tromlen roterer langsomt (en omdrejning pr. minut eller langsommere), og der holdes undertryk i tromlens indre. Filterkagen dannes på den hvide filterdug, som i billedets baggrund løftes af, så kagen kan fjernes. Derefter føres dugen tilbage på tromlen, og kagedannelsen begynder forfra.

.

Filtrering. 1 længdesnit af filterpresse under filtrering; 2 under vaskning. Filterkagen vaskes med indpumpet vand; hver anden hane er lukket, således at vandet tvinges tværs igennem kagen; 3 samletegning af filterpressen.

.

Filtrering, adskillelse af en suspension, dvs. en blanding af faste partikler og væske, ved hjælp af et filterlag, som tilbageholder partiklerne. Den væske, som løber igennem filtret, kaldes filtratet, og den tilbageholdte partikelmasse, som er mættet med væske, kaldes filterkagen.

Filterlaget kan være et klæde, tidligere oftest vævet af bomuld, nu for det meste af syntetiske fibre som nylon eller polyester. I små filtre, specielt i laboratoriefiltre, kan bruges filtrerpapir, som er ulimet papir med en meget ensartet struktur og en porestørrelse, der passer til den foreliggende opgave. De nævnte filtermaterialer fungerer alle ved, at partiklerne tilbageholdes på materialets overflade, fordi porerne i materialet er mindre end partiklerne.

I dybdefiltre har man et tykt lag af filtermateriale, hvori også partikler, som er mindre end porerne, kan fastholdes, fx ved at de klæber til porernes vægge. På denne måde fungerer sandfiltret, hvor filterlaget er et tykt lag sand, som gennemstrømmes ovenfra. Denne filtertype bruges til rensning af vand på vandværker og i spildevandsrensningsanlæg. Sandfiltret renses ved returskylning, dvs. skylning med en opadgående vandstrøm, som er hurtig nok til at løsne sandlaget og fremkalde fluidisering. Til den sidste filtrering af øl før tapningen bruges dybdefiltre med tykke filterlag af cellulosetaver. Sådanne filtre kan ikke renses; filterlaget må udskiftes og kasseres, når det er blevet for tæt.

Industrielle filtre findes i mange forskellige typer. Valget imellem disse afhænger af filtreringsopgavens art: produktionsstørrelsen, partikelstørrelsen, kagemængden i forhold til filtratmængden, om det er nødvendigt at vaske kagen med rent vand, om kagen eller filtratet eller begge dele er værdifulde m.m.

Et klassisk og stadig meget anvendt industrielt filter er filterpressen. Den består af en række lodrette, tæt sammenspændte elementer, hvoraf hver anden er en plade med afløbsriller og hver anden en tom ramme. Over hver plade hænges en filterdug, således at rammerne efter sammenspændingen har filterdug på begge sider. Både rammer og plader har gennemboringer, således at disse efter sammenspændingen danner gennemgående kanaler for indpumpning af suspension og eventuelt afløb af filtrat. Kagen dannes i rammerne, og filtratet løber ned ad pladerne, hvorfra det ledes ud enten igennem haner, en på hver plade, eller igennem den ovennævnte afløbskanal. Når rammerne er fyldt op med kage, må filterpressen åbnes, tømmes for kage og spændes sammen igen.

Det roterende tromlefilter arbejder kontinuerligt. Filterfladen er tromlens overflade, hvoraf en del er dykket ned i et kar med suspension. Filtratet suges ind i tromlens indre, hvori der skaffes undertryk ved hjælp af en vakuumpumpe. Kagen dannes på tromlens overflade og fjernes, fx med en kniv, inden den når suspensionskarret; undervejs til kniven kan den vaskes med vand, som sprøjtes på fra en række dyser. Vaskevandet suges ligeledes ind i tromlen. Filtratet og brugt vaskevand holdes adskilt og ledes bort igennem tromlens aksel.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig