Dråbefang, i den kemiske industri et apparat, der kan opfange og udskille dråber fra fx en strøm af damp fra en inddampningsproces. Virkningen fremkommer som regel ved, at dampstrømmen tvinges til at skifte retning nogle gange. Dråbernes inerti får dem til at ramme faste vægge, hvorfra de løber til opsamling.