Kerotakis, apparat benyttet i oldtidens kemi til kogning af væsker gennem længere tid, idet dampene fra væsken fortættes i apparatets øvre del og føres tilbage til den kogende væske (kogning med tilbagesvaling). Den ældste beskrivelse findes hos Zosimos fra Panopolis, men opfindelsen tilskrives den sagnagtige alkymist jødinden Maria. Ved en kerotakisproces fremstilledes bl.a. svovllever af vand tilsat svovl, læsket kalk og potaske.