Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

volumenprocent

Oprindelig forfatter NTho Seneste forfatter Redaktionen

volumenprocent, vol.%, mål for mængden af et stof i en blanding af stoffer. Volumenprocenten af et stof er volumenet (rumfanget) af det rene stof divideret med volumenet af hele blandingen og multipliceret med 100.

Da volumener ikke generelt er additive, kan summen af volumenprocenter afvige lidt fra 100. Dette gælder således for en blanding af ethanol (alkohol) og vand, hvor eksempelvis en blanding af 1,0 l ethanol og 1,0 l vand fylder lidt mindre end 2,0 l.

Se også koncentration.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Thorup: volumenprocent i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=181124