Støkiometri, læren om de mængdeforhold, hvorunder de kemiske grundstoffer og forbindelser reagerer med hinanden. Grundlaget for støkiometrien er loven om massens konstans, dvs. at den totale masse af de komponenter, der indgår i en kemisk reaktion, er den samme før og efter reaktionen.

Faktaboks

Etymologi
Ordet støkiometri af græsk stoicheion 'element, bestanddel' og -metri, se -meter.

Forholdet mellem de mængder, der indgår i en given reaktion, er altid det samme; dette kaldes loven om de konstante proportioner. Disse love førte bl.a. til erkendelsen af grundstofferne og til etableringen af en atomvægtskala, og grundlaget for støkiometriske beregninger er nu de kemiske atomvægte. Hydrogen tildeles fx atomvægten 1,008, og oxygen atomvægten 15,999.

Eksperimenter har vist, at hydrogen og oxygen danner vand, og at vand kan spaltes til disse to stoffer. Det beskrives vha. en kemisk ligning: 2H2 + O2 = 2H2O, der fortæller, at to molekyler hydrogen reagerer med et molekyle oxygen og giver to molekyler vand. Ligningen kan også læses fra højre mod venstre, hvoraf det fremgår, at vand består af hydrogen og oxygen. Når man inddrager atomvægtene, fortæller ligningen desuden, at hydrogen, oxygen og vand reagerer, hhv. dannes i masseforholdet 4,032:31,998:36,030.

Både ved syntese og analyse spiller støkiometriske beregninger en central rolle. Specielle eksempler på støkiometri findes i elektrokemien, fx i Faradays love, der giver ækvivalenterne mellem masse og elektricitetsmængde (elektrisk ladning).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig