Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

solvatisering

Oprindelig forfatter NTho Seneste forfatter Redaktionen

solvatisering, i kemien en proces, hvor molekyler eller ioner af et stof ved opløsning bliver bundet til et antal af opløsningsmidlets molekyler. Hvis opløsningsmidlet er vand, bruges den specielle betegnelse hydratisering.

Ordet solvatisering er en afledn. af latin solvere 'opløse'.

Fænomenet er særlig udtalt ved opløsning af en ionforbindelse i et polært opløsningsmiddel som fx vand. Når et stof udfældes fra en opløsning, kan der dannes et såkaldt solvat (for vand et hydrat), dvs. en krystallinsk forbindelse, der indeholder opløsningsmiddel. Se hydrater og opløsning.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Thorup: solvatisering i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=162198