Radikaler, frie radikaler, atomer, molekyler eller ioner med uparrede elektroner. De fleste kemiske forbindelser består af molekyler med et lige antal elektroner, der sædvanligvis forefindes i par. Under visse omstændigheder kan et molekyle dog spaltes i to fragmenter, der hvert har et ulige antal elektroner. Et sådant fragment, som dermed indeholder en uparret elektron, kaldes et radikal.
Radikaler er almindeligvis meget reaktive. I fravær af andre reaktionspartnere forener de sig to og to til molekyler med et lige antal elektroner (dimerisation). Radikaler dannes naturligt, når visse forbindelser reagerer med luftens oxygen, eller når de belyses med fx sollys.
Inden for biologi og ernæringsvidenskab benyttes ofte betegnelsen frie radikaler. Frie radikaler har en meget kort levetid; den biologiske halveringstid er i regelen under 10-6 s. De reagerer med andre atomer eller molekyler ved at donere den uparrede elektron eller ved at fange et hydrogenatom, hvorved et nyt frit radikal dannes, og en kædereaktion kan begynde. Et frit radikal kan også reagere med et andet frit radikal, hvorved reaktionen stopper.
Frie radikaler er oftest forbindelser med oxygen (ilt) eller nitrogen (kvælstof), men kan også være lejret omkring et kulstof- eller svovlatom.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.