Kemisk fysik, gren af fysikken, der beskæftiger sig med individuelle og kollektive egenskaber af molekyler. Kemisk fysik opstod som et delområde af fysikken i slutningen af 1800-t. og fik sin egentlige anerkendelse som fagområde, da American Physical Society i 1950 oprettede en selvstændig sektion for kemisk fysik.

Vigtige underdiscipliner af kemisk fysik er molekylspektroskopi, molekyldynamik (gasfasereaktion af molekyler) og molekylstruktur, herunder kvantekemi. Kollektive molekylære egenskaber studeres ved hjælp af statistisk mekanik og numerisk statistiske metoder, bl.a. Monte Carlo-metoder.

Afgrænsninger i forhold til andre discipliner, der også er grænseområder mellem fysik og kemi, som fx atomfysik og fysisk kemi kan af og til volde vanskeligheder. Kemisk fysik beskæftiger sig primært med molekyler, hvorimod atomfysikkens opmærksomhed i højere grad er rettet mod atomare problemstillinger. Begge fagområder dyrkes i de fleste tilfælde ved fysiske institutter, mens fysisk kemi næsten altid er en fagdisciplin ved kemiske institutter. Der er en betydelig grad af fællesskab i metodevalg blandt de tre discipliner, og også mange af de føromtalte underdiscipliner dyrkes på både kemiske og fysiske institutter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig