In statu nascendi, (lat. 'i fødselstilstand'), ældre kemisk betegnelse for fx hydrogenatomer i dannelsesøjeblikket, inden atomerne har forenet sig til H2-molekyler. Denne atomare form udviser meget højere reaktivitet end den molekylære form. Se også radikaler.