Enkeltbinding, binding mellem to atomer i et molekyle bestående af ét elektronpar. Dette udtrykkes med en streg mellem atomerne, fx C−Cl eller C−C. Organiske kemiske forbindelser, der kun indeholder enkeltbindinger, kaldes mættede, og deres kemiske reaktivitet afhænger af, hvilke atomer der indgår i enkeltbindingen. Se også kemisk binding.