Hess' lov, (efter G.H. Hess), kemisk regel, der siger, at varmetoningen (reaktionsvarmen) ved en kemisk reaktion kun afhænger af begyndelsestilstand og sluttilstand og ikke af reaktionsvejen (via forskellige delreaktioner). Hess fandt i 1838-40 gennem eksperimenter frem til denne lovmæssighed. Den betragtes i dag som en naturlig konsekvens af, at enthalpi og energi er tilstandsfunktioner, idet varmetoningen for kemiske omdannelser kan henføres til ændringer i enten enthalpi eller energi. Se også reaktionsvarme.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.