Slagge, det faste restprodukt af ubrændbart materiale til dels af askeagtig karakter, der dannes efter forbrænding i fx smedjer, koksfyr og forbrændingsanlæg.

Inden for procesmetallurgien er slagge den silikatholdige smelte, der dannes ved reaktion mellem malm, metal, metallets urenheder og tilsatte flusmidler som kalk, dolomit, flusspat og kvarts.

Slaggen udnyttes til at beskytte smeltebadet mod iltning og til at regulere sammensætningen af det smeltede metal ved at fjerne uønskede legeringselementer. En vigtig egenskab ved slaggen er, at den har lavere smeltepunkt end de metalilter, der indgår (se lodning). En del af slaggen kan genfindes som mikroskopiske indeslutninger i det færdige metal, men hovedparten aftappes og størkner som skøre blandinger af metaloxider, silikater og glas. Farven kan være sort, grå, grøn eller blå.

Højovnsslagger har været anvendt til bygningssten og mineraluld, andre som gødningstilskud (se Thomasproces), slaggecement og vejfyld. Kobberslagge kan bruges som pigment i maling (svenskrødt, se Falu gruva). Se også vulkansk slagge.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig