Koldskørhed, forøget skørhed (tilbøjelighed til skøre brud) i jern og stål ved lave temperaturer; optræder især i smedejern med 0,1-0,5% fosfor og udløses ved slag og stød. Brudrisikoen stiger i frostvejr og ved tilstedeværelsen af kolddeformerede kanter fra klipning og lokning. Brudfladen har metallisk blanke facetter, da bruddet går tværs gennem de fosforholdige ferritkrystaller.