Indsætning, metode til at give emner af ikke-hærdbart stål et hårdt overfladelag. Det sker ved at øge kulstofindholdet i et tyndt overfladelag, hvorefter dette lag hærdes og anløbes. Resultatet er emner med en sej kerne og en hård og slidstærk overflade, der let lader sig polere. Indsætning egner sig til aksler og krumtappe samt til masseproduktion af fx dele til sy- og kontormaskiner, våben og cykelkæder.

Indsætning kan foregå på flere måder, der alle har det tilfælles, at et kulstofafgivende medium bringes i berøring med stål ved høj temperatur, hvorved kulstof diffunderer ind i stålet og når fx en dybde på 1 mm efter fire timer ved 900 °C.

I den ældst kendte metode, der antagelig har været kendt i over 1000 år, pakkedes stålgenstanden med trækul og evt. forkullet horn og læderaffald i en lufttæt kasse, der opvarmedes udefra (se cementstål). Små genstande, som trængte til fornyet hærdning, kunne opkulles ved simple midler, fx ved at dække dem i glødende tilstand med gult blodludsalt.

Nyere metoder er baseret på gas- eller saltbadsindsætning. Ved gasindsætning benyttes gennemløbsovne, hvor den færdige maskindel i løbet af nogle timer transporteres gennem zoner med forskellige reaktionsgasser ved 850-950 °C. Ved saltbadsindsætning nedsænkes emnerne i bade af smeltet natriumcyanid, natriumcarbonat og natriumklorid; omgangen med de giftige bade kræver stor omhu.

Kommentarer (2)

skrev Steffen Laursen

god artikel. dog noget kort.
men mangler hårdhedsangivelse, ved denne type hærdning.
det er vigtigt at have en rød tråd i sammenlignende artikler. ved artikler vedrørende hærdning, må hårdhedsangivelse være en betingelse for godkendelse.

svarede Jørgen Nørby Jensen

Tak for din kommentar. Vi lader den stå, så en kommende fagansvarlig for området kan tage stilling til den.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig