Mønstersvejsning, ældre metode til fremstilling af laminerede jerngenstande, som efter polering og ætsning fremtrådte med karakteristiske mønstre. Mønstersvejsede sværd og lansespidser er bl.a. kendt fra offermoserne i Nydam og Illerup Ådal (ca. 200-500 e.Kr.) og fra Hedeby (ca. 900 e.Kr.). Det er dog næppe skandinaviske smede, der har udført disse pragtværker; mange af dem bærer romerske stempler eller kan henføres til værksteder i Ruhrområdet eller Franken. Mønstersvejsningen indebar en omstændelig sammensmedning af stykker af lavkullet smedejern med andre af højt kulstofindhold, eller med smedejern med højt fosforindhold. Stykkerne blev stablet, foldet, snoet, overskåret og essesvejset for at frembringe mønstrene. Da det færdige emne indeholder talrige essesvejsninger med fine revner og slaggerester, må man regne med, at kvaliteten mht. smidighed og styrke ikke har været særlig god. Det har været de smukke mønstre, der har forlenet genstandene med en høj statusværdi.