Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

chromstål

Oprindelig forfatter VFB Seneste forfatter Redaktionen

Chromstål. Chrom-vanadium-stål er både hårdt og sejt, derfor fremstilles meget værktøj af en legering med chrom og vanadium.

Chromstål. Chrom-vanadium-stål er både hårdt og sejt, derfor fremstilles meget værktøj af en legering med chrom og vanadium.

chromstål, stål, hvori chrom indgår som et vigtigt legeringselement. Chromstål smeltes i specialbyggede elektroovne, der rummer op til 25 t og tillader udstøbning ved 1600-1700 °C under vakuum eller under argon-kuloxidblandinger. Chromet tilsættes som forlegeringer, der indeholder 38-76% chrom og tillige efter formålet varierende mængder af silicium (1,5-45%) og kulstof (0,1-8%).

Chrom optræder aldrig alene som legeringselement, idet de attråede egenskaber opnås ved kombinationer af mange grundstoffer. Hvis man går ud fra almindeligt, ulegeret kulstofstål, vil man opnå større indhærdningsdybde, anløbningsbestandighed og slidstyrke ved tilsætning af 0,2-2% chrom. Yderligere forbedringer med hensyn til sejhed og finkornethed opnås ved tilsætning af nikkel, molybdæn, wolfram og lidt vanadium. Der findes i øjeblikket flere hundrede legeringer; langt det meste chrom i metallurgien bruges til fremstilling af rustfrit stål.

Mens chroms betydning for værktøjs- og våbenindustrien erkendtes og udnyttedes allerede i 1800-t.s sidste tiår, varede det til 1915, før de rustfrie chromstål blev fremstillet. Den britiske industrimand Harry Brearley (1871-1948) fik i 1920 Bessemer-guldmedaljen for sine systematiske arbejder over chromstål. Han påviste, at der kræves mere end 12% chrom og ret lave kulstofindhold (< 0,3%), for at man kan opnå de optimale korrosionsegenskaber.

Annonce

Rustfrit stål

Rustfrit stål er fællesbetegnelse for ståltyper, som indeholder mere end 12% chrom. Der findes tre hovedtyper, dels martensitiske chromstål, der egner sig til skærende værktøj, fx knive og kirurgiske instrumenter, dels austenitiske chrom-nikkelstål, der på grund af stor duktilitet egner sig godt til korrosionsbestandige beholdere, køkkenborde med indbyggede vaske etc. Den tredje type er de ferritiske rustfrie stål, som også kan anvendes som støbegods, fx til ventiler for mejerier og bryggerier og til ildfaste formål. Fælles for de rustfrie stål er, at de normalt har ret lav hårdhed og slidstyrke, da man af hensyn til korrosionsstyrken må holde et lavt kulstofniveau. En rustfri kniv kan derfor ikke nå samme ægskarphed som en almindelig kniv lavet af værktøjsstål. Se også rustfrit stål og stål.

Eksempler på chroms anvendelse som legeringselement
%C%Si%Mn%Cr%Ni%Mo%W%VtilstandVickers hårdhed
skruetrækker, kniv, stemmejern1,000,250,250,20---0,20vandhærdet760-820
nedstryger-klinge1,200,200,200,40--1,5-vandhærdet750-825
kvalitetsfjeder0,520,280,851,05---0,15sejhærdet450-550
kugleleje1,000,250,351,50----oliehærdet700-750
panserstål, skib0,450,150,402,003,5---indsats-hærdet500-600
maskinge-værpibe0,320,300,303,00-1,0-0,20sejhærdet320-340
hurtigstål0,850,300,304,20-5,06,52,00oliehærdet800-840
overhederrør, kraftværk0,100,400,459,000,20,51,80,20sejhærdet240-260
rustfri kniv0,600,400,4013,50----oliehærdet660-700
rustfri køkkenvask<0,051,001,0018,009,0---vandkølet150-160
ildfast ventil<0,101,002,0025,005,51,5--støbt180-200
elektrisk modstandstråd<0,101,002,0015,0062,0---trukket-
Analyserne angiver vægtpct. af de enkelte komponenter; resten er jern.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vagn Fabritius Buchwald: chromstål i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=56972