Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

blik

Oprindelig forfatter VFB Seneste forfatter Redaktionen

Blik. Dåse, som er samlet af to stykker aluminiumblik, det tynde svøb og det noget tykkere låg. Blikket er koldvalset til optimal styrke og konstruktive detaljer som flangen, svøbets koniske top og den hvælvede bund bidrager til dåsens mekaniske styrke. En ridse i låget letter åbningen.

Blik. Dåse, som er samlet af to stykker aluminiumblik, det tynde svøb og det noget tykkere låg. Blikket er koldvalset til optimal styrke og konstruktive detaljer som flangen, svøbets koniske top og den hvælvede bund bidrager til dåsens mekaniske styrke. En ridse i låget letter åbningen.

blik, finplade, tyndt udhamret eller udvalset metalplade. Der findes forskellige former for blik, men i almindelig sprogbrug drejer det sig om jernblik, som er 0,1-3 mm tykt. Det anvendtes meget i 1800-t. af blikkenslagere til fremstilling af husgeråd, fx kander og dørslag, og byen Nürnberg blev berømt for sit legetøj af dekoreret jernblik. Jernblik fremstilles ved valsning af støbte blokke med specielle krav til sammensætningen: Der må højst være 0,12% kulstof, 0,20% kobber og 0,30% silicium, og der bør være 0,2-0,6% mangan. Kravene skyldes hensyn til duktilitet, korrosionsstyrke og evt. efterfølgende varmforzinkning. Store jernplader formgives koldt på presser til fx bilkarosserier, radiatorer og køleskabe, mens mindre emner kan fremstilles ved stansning af koldvalset finblik, der leveres opspolet i ruller. Spande, lampehuse og støvsugerbeholdere kan formgives ved spinning.

Hvidblik er jernblik, der er overtrukket med et tyndt lag tin. Allerede i 1240 kendtes det i Bøhmen; i dag fremstilles det på specialværker, hvor blik belægges med 0,5-1 μm tin. Hvidblik er enerådende til større og kraftigere beholdere til fx maling, men anvendes også til drikkevarer, aerosoler, kosmetik og medicinske præparater. I levnedsmiddelindustrien bliver hvidblik oftest dækket med en korrosionsbeskyttende lak og udvendigt dekoreret med trykfarver. Dåserne samles ved falsning og/eller lodning. Loddemidlet er tin-bly-legeringer eller, hvis der er risiko for forurening af fødevarerne, rent tin.

Sortblik er varmvalset, ubejdset stålplade med tykkelser på 2-4 mm. Det anvendes i konstruktioner, hvor overfladekvaliteten ikke spiller nogen større rolle.

Annonce

Aluminiumblik anvendes især til drikkevarer og konserves, da det er så duktilt, at dåserne kan presses op til en lille vægtykkelse (0,12-0,20 mm) med en tiltalende blank overflade, der egner sig til dekorering. Øldåser af aluminium udvikledes i USA og introduceredes af bryggeriet Coors i 1958. De aluminiumlegeringer, der anvendes til dåser, indeholder 1-2% magnesium og 1% mangan, der tilsammen giver de tyndvæggede beholdere den fornødne styrke. Dåsebunden hvælves indad, så den kan modstå trykket fra de kulsyreholdige drikkevarer. Låget gøres tykkere end resten af dåsen og fremstilles i en stærkere legering med mere magnesium og mindre mangan. Normalt pasteuriseres øllet, når dåsen er fyldt og lukket; dåsen beregnes derfor til at holde til et indvendigt tryk, som under pasteuriseringen kan blive op til 7 atm.

Messing- og nysølvblik anvendes ved fremstilling af instrumenter, fx urkasser og valdhorn. Guldblik er tyndt udvalset guld, der er udgangsmateriale for fremstilling af bladguld.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vagn Fabritius Buchwald: blik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=48229