Råfosfat, de bjergarter, oftest af sedimentær oprindelse, som er råstof for fremstilling af fosfat til handelsgødning såvel som for fremstilling af fosfor og fosforsyre. Råfosfat består af tungtopløseligt fosfat i form af apatit, oftest fluorapatit, CaF2, 3Ca3(PO4)2, samt varierende mængder af calciumcarbonat og -klorid tillige med forbindelser af jern, silicium og aluminium. De vigtigste produktionslande er USA, Rusland, Kina, Marokko, Jordan og Tunesien. Se apatit og fosforit.