Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

yttrium

Oprindelige forfattere Bos, HeSø og SERa Seneste forfatter Redaktionen

yttrium, grundstof nr. 39, placeret i det periodiske systems 3. gruppe; atomtegn Y. Det er et sølvhvidt metal, der reagerer med luftens ilt under dannelse af yttrium(III)oxid og med vand under dannelse af brint og yttrium(III)hydroxid.

Grundstoffet er opkaldt efter Ytterby gruva på Resarö nær Stockholm.

J. Gadolin opdagede i 1794 et nyt grundstof i et tungt, sort mineral fra Ytterby. I 1828 fremstillede F. Wöhler metallet yttrium ved at omdanne yttrium(III)oxid til yttrium(III)klorid og derefter reducere dette med kalium. Yttrium vindes nu af monazitsand, der indeholder ca. 3 % yttrium. Tilsætning af små mængder yttrium til stål gør dette mere bøjeligt, og yttrium(III)oxid anvendes til krystaller i lasere, til skærme i farve-tv, kunstige ædelsten og superledere. Yttriumforbindelser anvendes også som katalysatorer ved fremstilling af plast.

Egenskaber
Nummer39
AtomtegnY
Navnyttrium
Relativ atommasse88,9
Densitet4,469 g/cm3
Smeltepunkt1522 °C
Kogepunkt3338 °C
Opdagelse1794 (J. Gadolin)

Geokemi og mineraler

Yttrium følger i naturen de tunge sjældne jordarter pga. krystalkemisk slægtskab. Den kontinentale jordskorpe har et gennemsnitsindhold på 33 g/t yttrium, og mineraler som xenotim og euxenit, der er rige på grundstoffet, findes især i granitpegmatitter. Yttrium udvindes af mineraler som bastnäsit og monazit, som dog begge domineres af de lette sjældne jordarter og derfor har forholdsvis lave indhold af yttrium. Mineralet eudialyt, som bl.a. findes i Ilímaussaq-komplekset i Sydgrønland, har et gunstigere forhold mellem tunge og lette sjældne jordarter og er derfor en potentiel kilde til udvinding af yttrium (se lanthanider).

Annonce

Forbindelser

Bortset fra i intermetalliske forbindelser som fx YZn og YZn2 optræder yttrium altid i oxidationstrin +3, og ionen Y3+ er farveløs. Typiske forbindelser er YH3, YF3, Y2O3 samt en række almindelige salte som klorider, sulfater og nitrater. En vigtig yttriumforbindelse er højtemperatursuperlederen YBa2Cu3O7-x, hvor x ligger mellem 0 og 0,4.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Bostrup, Henning Sørensen, Svend Erik Rasmussen: yttrium i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=183723