Uran, grundstof nr. 92; atomtegn U. Uran, der er et af actiniderne, er et sølvhvidt tungmetal. Det er et af de tungeste metaller, der kendes, det er smedeligt, strækbart og lidt blødere end stål, og det er svagt paramagnetisk. I atmosfærisk luft overtrækkes det af et gråt lag af uranoxid (U3O8). I meget findelt form bryder det i brand ved kontakt med luften og reagerer med vand under udvikling af hydrogen og dannelse af uranoxid. Uran kan opløses i salpetersyre under dannelse af uranylnitrat (UO2(NO3)2).
Faktaboks
- Etymologi
- Uran er opkaldt efter planeten Uranus.
Der kendes 19 uranisotoper, som alle er radioaktive. I naturen findes isotoper med nukleontal 234 (0,006 %), 235 (0,71 %) og 238 (99,28 %). De har forholdsvis lange halveringstider, hhv. 245.000, 0,704 mia. og 4,46 mia. år. 235U og 238U er første led i radioaktive henfaldsserier, som afsluttes med stabilt bly, hhv. 207Pb og 206Pb; man regner med, at disse isotoper har været til stede, siden Jorden blev dannet. 233U er femte led i en henfaldsserie, der er indledt med 241Pu, og som slutter ved 209Bi. Der er en meget lille mængde plutonium i alle uranmineraler, og 233U er løbende blevet dannet, efter at Jorden opstod.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.