Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

thallium

Oprindelige forfattere Bos, Gram, HeSø, OWD, PhiGr og SERa Seneste forfatter Redaktionen

thallium, grundstof nr. 81, placeret i 13. gruppe i det periodiske system; atomtegn Tl. Thallium er et sølvhvidt, blødt tungmetal, som i luften hurtigt oxideres til det grå thallium(I)oxid og det brune thallium(III)oxid.

Ordet thallium kommer af græsk thallos 'grøn spire', sigtende til grøn spektrallinje, og -ium til betegnelse af grundstof.

Grundstoffet blev opdaget i 1861 af W.J. Crookes i slam fra en svovlsyrefabrik, idet han førte lidt af slammet ind i en flamme og konstaterede, at der udsendtes grønt lys, som ikke stammede fra noget hidtil kendt grundstof. I 1862 fremstillede Crookes en meget lille portion af metallet. Samme år fremstillede C.A. Lamy 14 g thallium og hævdede, at han var den egentlige opdager.

Geokemi, mineraler og udvinding

Jordskorpens gennemsnitsindhold af thallium er ca. 0,5 g/t. Det opfører sig både som et lithofilt grundstof, idet ionen Tl+ erstatter K+ i kalifeldspat og glimmer, og som et chalcofilt grundstof ved at danne mineraler sammen med svovl. Sulfidmineralerne blyglans (galena) og zinkblende (sphalerit) kan fx indeholde op til 0,5 vægtpct. thallium. Selvstændige thalliummineraler er sjældne og findes især i hydrotermale mineralforekomster dannet ved lav temperatur, eksempelvis lorandit (TlAsS2) og vrbait (Tl4Hg3Sb2As8S20) samt chalcothallit (Tl2(Cu,Fe)6SbS4), der kun kendes fra Ilímaussaq-komplekset i Sydgrønland. I disse mineraler findes thallium som Tl+. Avicennit (Tl2O3), som dannes i mineralforekomsters oxidationszone, har til gengæld ionen Tl3+.

Annonce

Egenskaber
Nummer81
AtomtegnTl
Navntallium
Relativ atommasse204,38
Densitet11,85 g/cm3
Smeltepunkt303,5 °C
Kogepunkt1457 °C
Opdagelse1861 (W.J. Crookes)

Thallium udvindes som et biprodukt ved brydningen af bly-, kobber- og zinkmalme. En udvinding af flyveaske fra kulfyrede kraftværker, hvor en del af thalliumindholdet sandsynligvis stammer fra kullets indhold af mineralet pyrit, er også mulig. Kul indeholder nemlig op til 3 g thallium pr. t. Der udvindes årlig ca. 10 t thallium (2014), og reserverne er på ca. 380 t. De samlede thalliumresurser i zinkmalme og i kulforekomster skønnes at være hhv. 17.000 t og 630.000 t.

Teknisk fremstilling og anvendelse

Thallium udvindes især af flyvestøv fra ristning af metalsulfidmalme. Det har kun få tekniske anvendelser, bl.a. som legeringsmetal i blylegeringer.

Forbindelser

Thallium optræder i forbindelser med oxidationstrin +1 og +3, der begge kan eksistere i vandige opløsninger som ionerne Tl+ og Tl3+. Tl+-ionen har ligheder med sølv- og rubidiumionen. Thalliumfluorid, TlF, er letopløseligt i vand ligesom sølvfluorid, hvorimod de øvrige halogenider, TlX, hvor X kan være klor, brom eller jod, er tungtopløselige som de tilsvarende sølvforbindelser. Thalliumjodid, TlI, anvendes i små mængder som tilsætning til natriumjodid i scintillationsdetektorer til måling af røntgen- og gammastråling. Opløsninger af thalliumhydroxid, TlOH, er i lighed med opløsninger af rubidiumhydroxid stærkt basiske. Tl3+-ionen har ligheder med Al3+-ionen, men er i modsætning til denne et mildt oxidationsmiddel, der kan oxidere jodid til frit jod. Alle thalliumforbindelser er giftige.

Forgiftning

Omkring 1900 blev thallium anvendt som lægemiddel, fx mod syfilis og dysenteri, samt som hårfjernelsesmiddel. Indtil omkring midten af 1900-t. blev thalliumforbindelser ofte brugt som pesticider, især til rottebekæmpelse. Miljøforurening med thallium skyldes dels anvendelsen som rottebekæmpelsesmiddel, dels forurening efter metalsmeltning, kulforbrænding og cementfremstilling.

Thalliumforbindelser kan hverken smages eller lugtes og har derfor været misbrugt til mord og selvmord; de kan optages gennem huden, og den dødelige dosis er ca. 1 g. Forgiftning viser sig først som opkastning og diarré, og i løbet af nogle dage udvikles der nervebetændelse med muskelsvækkelse og brændende fornemmelser i hænder og fødder. Nogle uger senere følger hårtab og hvide tværstriber på neglene. Kronisk forgiftning kan vise sig som psykiske forstyrrelser.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Bostrup, Niels F. Gram, Henning Sørensen, Ove W. Dietrich, Philippe Grandjean, Svend Erik Rasmussen: thallium i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=171383