Selen, grundstof nr. 34, placeret i det periodiske systems 16. gruppe; atomtegn Se. Selen kendes i flere former: Rødt selen er et typisk ikke-metal, sort selen er også et ikke-metal, men så ustabilt, at det ikke hidtil har haft større interesse, og gråt selen er stabilt og anvendes i halvledere. Når gråt selen belyses, udsender det elektroner ved fotoelektrisk effekt. Selen benyttes endvidere til at give glas rød farve og som katalysator i den organiske kemi.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet selen kommer af græsk selene 'måne'.
Grundstoffet forekommer i små mængder i kobberglans og udvindes som et biprodukt ved fremstilling af kobber ved elektrolyse.
J.G. Gahn og J.J. Berzelius opdagede i 1817 et rødt stof på væggene i de blykamre, der i den svenske by Falun blev benyttet til fremstilling af svovlsyre, og de mente, at det var en form for tellur. Berzelius studerede stoffet og opdagede i 1818, at det var et hidtil ukendt grundstof, som var beslægtet med tellur. Da tellur var blevet opkaldt efter Jorden, fandt han det naturligt at opkalde det nye stof efter Månen. Selen blev lang tid opfattet som noget af en kuriositet, men i 1873 opdagede Willoughby Smith (1828-91), at selens elektriske ledningsevne vokser, når det bliver belyst.
Nummer | 34 |
---|---|
Atomtegn | Se |
Navn | selen |
Relativ atommasse | 78,96 |
Densitet | 4,81 g/cm3 (20 °C) |
Smeltepunkt | 221 °C |
Kogepunkt | 685 °C |
Opdagelse | 1817 (J.J. Berzelius) |
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.