Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ruthenium

Oprindelige forfattere Bos, JRo-H og SERa Seneste forfatter Redaktionen

ruthenium, grundstof nr. 44, placeret i det periodiske systems 8. gruppe; atomtegn Ru. Ruthenium, der er et af platinmetallerne, blev opdaget i 1844 af russeren Karl Karlovitj Klaus (1796-1864).

Ordet ruthenium kommer af latin Ruthenia 'Rusland' og -ium til betegnelse af grundstof.

Det er et sølvhvidt, hårdt metal, der er meget modstandsdygtigt over for syrer, men kan opløses i smeltet natriumhydroxid (alkalismeltning). Legeres andre metaller med ruthenium, opnås meget korrosionsbestandige materialer, der anvendes til fremstilling af bl.a. kirurgiske instrumenter, elektriske kontakter og fyldepennespidser. I elektronikindustrien benyttes ruthenium(IV)oxid i modstande i integrerede kredsløb.

Geokemi

Egenskaber
Nummer44
AtomtegnRu
Navnruthenium
Relativ atommasse101,07
Densitet12,60 g/cm3 (20 °C)
Smeltepunkt2310 °C
Kogepunkt4150 °C
Opdagelse1844 (K.K. Klaus)

Ruthenium, der er et siderofilt grundstof, udgør gennemsnitlig 0,01 g/t af jordskorpen. Det findes sjældent som rent metal i naturen, men som sulfid- og arsenmineraler og som legeringer med andre platinmetaller samt med jern, nikkel, kobber og guld. Sammen med disse andre platinmetaller udvindes ruthenium som biprodukt fra mafiske bjergarter. Indholdet i kulmeteoritter er 0,8 g/t.

Annonce

Forbindelser

Ruthenium optræder i forbindelser med formelle oxidationstrin fra 0, repræsenteret ved rutheniumpentacarbonyl, Ru(CO)5, til +8, repræsenteret ved det stærkt oxiderende RuO4. Oxidationstrin −2 findes i dihydrogenrutheniumtetracarbonyl, H2Ru(CO)4. Det mest anvendte udgangsprodukt i synteser af rutheniumforbindelser er ruthenium(III)klorid, RuCl3.

Ruthenium danner flere komplekser med nitrogenoxid end noget andet grundstof. I de fleste af dem har ruthenium oxidationstrin +2, fx K2[RuNOCl5]. Et stort antal komplekse forbindelser med oxidationstrinnene +2 og +3 er baseret på typerne [Ru(NH3)6]2+ og [Ru(NH3)6]3+, hvor et eller flere NH3-molekyler kan udskiftes med andre molekyler eller ioner, fx Cl-. Oxidationstrinnene +4 til +8 er repræsenterede ved oxygen- eller fluorforbindelser, fx som komplekser.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Bostrup, John Rose-Hansen, Svend Erik Rasmussen: ruthenium i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 6. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=153597