Rhenium, grundstof nr. 75, placeret i det periodiske systems 7. gruppe; atomtegn Re. Rhenium, der blev opdaget i 1925 af Ida Tacke, W. Noddack og O. Berg (1873-1939), er et sølvhvidt, meget hårdt metal, der er meget modstandsdygtigt over for såvel syrer som baser.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet rhenium kommer af latin Rhenus 'Rhinen' og -ium til betegnelse af grundstof.
- Også kendt som
-
renium
Rhenium forekommer i naturen som to isotoper 185Re (37 %) og 187Re (63 %). Den sidste er radioaktiv: Under udsendelse af betapartikler omdannes den til 187Os, der er stabil. Halveringstiden er 42 mia. år. Ved at bestemme forholdet mellem mængderne af 187Re og 187Os i et mineral, kan mineralets alder beregnes; metoden kaldes rheniumuret.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.