Radium, grundstof nr. 88, placeret i det periodiske systems 2. gruppe; atomtegn Ra. Radium er et sølvhvidt metal, som angribes af luften.

Faktaboks

Etymologi
Ordet radium kommer af latin radius 'stråle' og -ium til betegnelse af grundstof.

Grundstoffet blev opdaget i 1898 af M. og P. Curie. De havde undersøgt malmen begblende, som angiveligt skulle være urandioxid, og fundet, at det var mere radioaktivt end de uranforbindelser, man kunne fremstille af det. Heraf sluttede de, at malmen måtte indeholde et endnu ukendt grundstof, der var mere radioaktivt end uran. Efter fire års møjsommeligt adskillelsesarbejde fik de af 1 t uraninit udvundet ca. 10 g af ikke ét, men to nye grundstoffer, som fik navnene radium og polonium. Metallisk radium blev fremstillet i 1911 af M. Curie og A.L. Debierne ved elektrolyse af en radiumkloridopløsning under anvendelse af en kviksølvkatode.

Alle radiums isotoper er radioaktive; den hyppigst forekommende er 226Ra. Radium henfalder bl.a. til radon.

Radiums egenskaber

egenskab
Nummer 88
Atomtegn Ra
Navn radium
Relativ atommasse 226,03 (226Ra)
Densitet 5,0 g/cm3 (20 °C)
Smeltepunkt 700 °C
Kogepunkt 1500 °C
Opdagelse 1898 (Marie og Pierre Curie)

Geokemi

Radiumisotoper dannes hele tiden pga. den radioaktive nedbrydning af uran- og thoriumisotoper, og uran- og thoriumholdige mineraler indeholder derfor altid radium. Fire radiumisotoper forekommer naturligt, men kun to spiller en geokemisk rolle: 226Ra, der dannes ved nedbrydning af 238U, og 228Ra, der dannes fra 232Th. Disse to radiumisotoper har halveringstiderne 1622 og 6,7 år; de øvrige radiumisotoper har så korte halveringstider, at de nedbrydes hurtigere, end de kan nå at indgå i geokemiske processer. Radium kan adskilles fra de uran- og thoriummineraler, de er dannet i.

Radiumindholdet i havvand er fx højere end det, der svarer til vandets indhold af uran og thorium. Dette forklares ved, at radium siver ud i havvandet fra bundsedimenterne. Fordelingen af 226Ra og 228Ra kan derfor anvendes til at bestemme stofomsætning og cirkulation i havenes dybe dele.

Anvendelser

Før acceleratorer blev almindelig udbredte efter 2. Verdenskrig, var radium en vigtig, men kostbar, strålekilde til forskningsformål. I anledning af Niels Bohrs 50-års-fødselsdag i 1935 gik en gruppe danske virksomheder og fonde således sammen om en gave på 100.000 kr til indkøb af 600 mg radium til brug for forskning på Bohrs institut.

Inden for lægevidenskaben har man udnyttet den intense gammastråling fra 226Ra's henfaldsprodukter til radiumbehandling af kræftsygdomme, og en blanding af radium og beryllium anvendes som neutronkilde.

Koncentreret radium lyser i mørke, og denne egenskab har været udnyttet i en blanding af radium og zinkoxid til selvlysende maling på bl.a. ure og instrumenter. Denne brug ophørte, da man opdagede, at arbejdere, der var beskæftiget med at male fx tal på urskiver, og som for at spidse penslen plejede at slikke på den, havde en øget forekomst af anæmi og knoglekræft. For de øvrige anvendelser gælder også, at man er ved at gå bort fra brugen af radium.

Den tidligere anvendte enhed curie (Ci) for radioaktivitet er baseret på radium: 1 Ci er defineret som aktiviteten i 1 g 226Ra. I dag anvendes SI-enheden becquerel (Bq), der er defineret som 1 henfald pr. sekund; der gælder 1 Ci = 3,7∙1010 Bq.

Forbindelser

Radiums forbindelser har med hensyn til opløselighed mange ligheder med bariumforbindelser. Radiumsulfat, RaSO4, og radiumcarbonat, RaCO3, er tungtopløselige, og radiumhalogeniderne, RaX2, hvor X kan være klor, brom eller jod, er letopløselige.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig