Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

polonium

Oprindelig forfatter Bos Seneste forfatter Redaktionen

polonium, grundstof nr. 84, placeret i det periodiske systems 16. gruppe; atomtegn Po. Polonium er et sølvglinsende metal, der i luften oxideres til poloniumdioxid, PoO2. I forbindelser kendes polonium i oxidationstrinnene +2 og +4.

Ordet polonium kommer af mlat. Polonia 'Polen', Marie Curies fødeland, og -ium til betegnelse af grundstof

Grundstoffet blev opdaget i 1898 af ægteparret Marie og Pierre Curie i begblende, hvor der findes 40 mg i 1000 t. De havde undret sig over, at den specifikke radioaktivitet af begblende var højere end den specifikke aktivitet af uransalte, og sluttede heraf, at begblende måtte indeholde et eller flere grundstoffer med højere aktivitet end uran. Ved et besværligt adskillelsesarbejde fandt de grundstofferne radium og polonium.

Annonce

Egenskaber
Nummer84
AtomtegnPo
Navnpolonium
Relativ atommasse208,98 (209Po)
Densitet9,4 g/cm3 (20 °C)
Smeltepunkt254 °C
Kogepunkt962 °C
Opdagelse1898 (Marie og Pierre Curie)

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Bostrup: polonium i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=143599