Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ozon

Oprindelige forfattere Bos og JFen Seneste forfatter sthornval

ozon, trioxygen, O3, blå gas med en karakteristisk stikkende lugt, opdaget i 1840 af C.F. Schönbein. Ved afkøling til −111 °C bliver det til en sortblå væske, som ved yderligere afkøling til −251 °C bliver til et fast sort stof. Ozon dannes af ilt ved tilførsel af energi:
3 O2 → 2 O3.
Energien kan komme fra stråling, elektriske udladninger eller kemiske omsætninger, og ozon dannes ofte under tordenvejr samt i kopimaskiner og laserprintere; naturligt forekommer det i stratosfæren (se ozonlaget). Ozon er et kraftigere oxidationsmiddel end ilt, og det udnyttes i den kemiske industri, ved luftforbedring og til sterilisation.

Ordet ozon er afledt af græsk ozein 'lugte'.

I den nedre del af troposfæren er ozon en væsentlig del af den såkaldte fotokemiske luftforurening, der angriber planter, materialer og menneskets luftveje. Ifølge WHO kan der ikke påvises sundhedsskadelige virkninger af ozon ved timemiddelværdier under 0,1 mg/m3; grænseværdien for ozon er 0,2 mg/m3 (0,1 ppm) på arbejdspladser.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Bostrup, Jes Fenger: ozon i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=137412