Molybdæn, molybden, grundstof nr. 42, placeret i det periodiske systems 6. gruppe; atomtegn Mo. Molybdæn, der er et overgangsmetal, er et sølvhvidt, ret hårdt metal med stor sejhed og fasthed selv ved høj temperatur. Kun få syrer (fx salpetersyre) angriber molybdæn.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet molybdæn kommer af græsk molybdaina 'blyklump', af molybdos 'bly'.
Grundstoffet blev opdaget i 1778 af C.W. Scheele. I oldtid og middelalder blev en række sorte stoffer med høj densitet kaldt for "molybdos": bly, galena (bly(II)sulfid), molybdenit (molybdæn(IV)sulfid), pyrolusit (mangan(IV)oxid) og grafit (carbon). I 1740 viste tyskeren Johann Heinrich Pott (1692-1777), at molybdænglans ikke indeholder bly, og svenskeren Bengt Andersson Quist (d. 1799) konkluderede i 1754 af en undersøgelse af mineralet, at det måske indeholdt en endnu ukendt metallisk jordart. Scheele behandlede mineralet gentagne gange med salpetersyre og fik dannet et hvidt pulver, som han kaldte molybdænjord (molybdæn(VI)oxid). P.J. Hjelm blandede den nye jordart med linolie, opvarmede blandingen kraftigt og fik derved i 1781 udvundet det rene metal.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.