• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

lawrencium

Oprindelig forfatter Bos Seneste forfatter Redaktionen

lawrencium, grundstof nr. 103; atomtegn Lr. Lawrencium er en af transuranerne og det sidste af actiniderne.

Grundstoffet er navngivet efter E.O. Lawrence og -ium til betegnelse af grundstof.

Ved at bombardere californiumisotoper med borkerner lykkedes det forskere ved Lawrence Berkeley Laboratory i Californien i 1961 at fremstille lawrencium (258Lr), ganske vist i små mængder. 258Lr har en halveringstid på 4,3 s. I 1965 fremstillede en forskergruppe i Dubna 256Lr, som har en halveringstid på 45 s.

Grundstoffet danner bl.a. forbindelserne lawrencium(III)klorid, LrCl3, og lawrencium(II)oxid, LrO. Se også transuraner.

Annonce

Egenskaber
Nummer103
AtomtegnLr
Navnlawrencium
Relativ atommasse260,10532 (260Lr)
Densitetukendt
Smeltepunktca. 1627 °C
Kogepunktukendt
Opdagelse1961 (A. Ghiorso o.a.)

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Bostrup: lawrencium i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=115253