Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kviksølv (Forurening)

Oprindelig forfatter MHen Seneste forfatter Redaktionen

Kviksølv er i de fleste former stærkt giftigt for plante- og dyrelivet. Det blev tidligere brugt til at sikre sædekorn mod sygdomme, hvilket bl.a. havde den følgevirkning, at fugle, der spiste kornet, blev forgiftede. For rovfuglene i fødekædens sidste led blev forgiftningen værre, fordi kviksølvet blev ophobet. Det spredes til omgivelserne med spildevand, fast affald og røg. Naturlig kviksølvforurening findes bl.a. i Syditalien, hvor kviksølvforbindelser i bjergarter udvaskes og løber ud i floder og havet. Kviksølv i spildevand kommer fra industrier, hospitaler (termometre) og tandlæger (plomber). Luftforurening skyldes især afbrænding af affald, kul og olie. Depoter med gammelt industriaffald er ofte en kilde til jordforurening med kviksølv, i Danmark kendt fra Grindstedværket og Cheminova. Kviksølv findes i slam fra spildevandsrensning og kan gøre slammet uegnet til anvendelse i landbruget. Det findes også i sedimenter omkring udledning af spildevand, hvilket bl.a. kendes fra Københavns Havn, hvor havneslammet har været stærkt forurenet med kviksølv fra den tidligere klorproduktion på Sojakagefabrikken. Kviksølv er særlig farligt, når det er omdannet til methylkviksølv. Det dannes bl.a. af bakterier i den iltfrie mudderbund, og herfra går de giftige forbindelser videre i fødekæden. Kviksølvets farlighed blev for alvor erkendt i forbindelse med forureningen i Minamatabugten i Japan i 1950'erne, hvor der var udledt spildevand med det giftige methylkviksølvklorid fra en kemisk industri. Kviksølvet endte i fisk og skaldyr, der var vigtig føde for områdets befolkning.

Man forsøger i Danmark at begrænse kviksølvudslip ved kilden, fx ved at opsamle amalgam fra tandlægeklinikker og ved at rense industrispildevand på selve virksomhederne, men først og fremmest ved at erstatte kviksølv med andre stoffer (renere teknologi). En vigtig faktor er indsamlingsordninger for fx knuste termometre og brugte kviksølvbatterier. I dag er det som udgangspunkt forbudt at importere, sælge eller eksportere kviksølvholdige produkter. Der er få undtagelser; den væsentligste er amalgam til tandfyldninger. Det samlede forbrug af kviksølv i Danmark faldt i perioden 1983-93 fra ca. 17 t til ca. 8 t, og frem til 2001 til ca. 3,6 t. De 2 t kommer via kul og andre råstoffer. 1,2 t bruges til tandfyldninger.

Læs mere om kviksølv.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Henze: kviksølv (Forurening) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=112745