Kaliumklorid er udgangsmateriale for flere teknisk vigtige forbindelser, såsom kaliumhydroxid, KOH, kaliumnitrat (salpeter eller kalisalpeter), KNO3, kaliumsulfat, K2SO4, og kaliumcarbonat, K2CO3. Kaliumhydroxid, der tidligere blev kaldt kalihydrat eller ætskali, vindes ved elektrolyse af en opløsning af kaliumklorid, hvorved der dannes hydrogen og klor samt en kaliumhydroxidopløsning med det ældre navn kalilud. Det faste stof kan fås ved inddampning af opløsningen. Kaliumhydroxid reagerer med fedtstoffer og danner flydende sæber og glycerol (forsæbning). Endvidere bruges det til at fjerne vand og carbondioxid fra luft samt i elektriske batterier.
Kaliumnitrat findes i mindre mængder som mineral, men fremstilles fortrinsvis ud fra kaliumklorid og natriumnitrat. Kaliumnitrat er en af bestanddelene i krudt, men nok så vigtig er dets anvendelse som gødningsmiddel. Det indgår bl.a. i handelsvaren nitrofoska sammen med diammoniumfosfat og enten ammoniumklorid eller ammoniumsulfat. Også kaliumsulfat indgår i kunstgødninger. Det vindes ud fra kaliumklorid og magnesiumsulfat.
Kaliumcarbonat blev tidligere kaldt potaske. Navnet kommer fra, at brændeaske tidligere blev behandlet med vand i jernpotter, hvorefter askens indhold af kaliumcarbonat blev udvundet ved inddampning af opløsningen. Navnet går igen i potassium, der på engelsk og fransk er betegnelsen for kalium. I dag fremstilles kaliumcarbonat hovedsageligt ud fra enten kaliumhydroxid og carbondioxid eller kaliumsulfat, calciumhydroxid, carbonmonoxid og ilt.
En længe kendt forbindelse er det meget giftige kaliumcyanid, KCN, også kendt som cyankalium. Det fås ved opvarmning af kaliumhexacyanoferrat(II) og finder anvendelse til forsølvning, idet det i opløsning med sølvforbindelser danner ionen Ag(CN)2-, fra hvilken sølv ved elektrolyse udskilles i et jævnt lag. I mange anvendelser er kaliumcyanid nu erstattet af det billigere natriumcyanid, hvis egenskaber svarer til kaliumcyanids.
Kalium reagerer i en opslæmning i olie med hydrogen ved ca. 200 °C og danner forbindelsen kaliumhydrid, KH, en saltagtig forbindelse, der kan opfattes som værende sammensat af kaliumioner og hydridioner, H-. Forbindelsen kan bruges som reduktionsmiddel til at indføre hydrogen i organiske forbindelser, fx ketoner.
I lighed med de øvrige alkalimetaller opløses kalium i flydende ammoniak. Fortyndede opløsninger af alkalimetal i ammoniak har en blå farve. Mere koncentrerede opløsninger er kobberfarvede. Opløsningerne synes at indeholde elektroner, der afgives af alkalimetallet og optages af ammoniakmolekyler (se solvatisering).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.