Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bor

Oprindelige forfattere Bos, JKS, JRo-H, KSkr og SERa Seneste forfatter Redaktionen

Bor. Borazin. Alle tolv atomer ligger i én plan ligesom i benzen.

Bor. Borazin. Alle tolv atomer ligger i én plan ligesom i benzen.

bor, grundstof nr. 5, placeret i det periodiske systems 13. gruppe; atomtegn B. Bor er et ikke-metal og bortset fra diamant det hårdeste af alle grundstoffer. Bor, der er en dårlig leder for elektrisk strøm, er kemisk modstandsdygtigt; først ved høj temperatur forbinder det sig med oxygen, klor, brom og svovl.

Ordet bor er en forkortelse af latin borax, se boraks.

Bors historie er dunkel; boraks menes kendt i Egypten og Babylonien ca. 2000 f.Kr., og Marco Polo har formentlig bragt boraks til Europa. I middelalderen var boraks almindelig kendt. Guillaume Homberg (1652-1715) fremstillede i 1702 borsyre ved at behandle boraks med syre; men han mente at have fremstillet et nyt salt. I 1808 fremstillede J.L. Gay-Lussac og L.J. Thénard urent bor (50 %) ved reduktion af borsyre med kalium. Først H. Moissan fik i 1892 fremstillet rent bor (95 %) ved reduktion af boroxid med magnesium; renest bor (99,999 %) får man ved reduktion af borklorid med hydrogen.

Geokemi og mineraler

Egenskaber
Nummer5
AtomtegnB
Navnbor
Relativ atommasse10,811
Densitet2,34 g/cm3 (20 °C)
Smeltepunkt2177 °C
Kogepunkt2550 °C (sublimerer)
Opdagelse1808 (J.L. Gay-Lussac og L.J. Thenard)

Bor findes som sporgrundstof i mange mineraler, specielt i phyllosilikater, hvor glimmer kan indeholde op til 1000 g/t. Største koncentration findes i kontaktaureoler, pegmatitter og vulkanske gasudstrømninger (fumaroler) samt i visse typer af saltsøer i vulkanske områder med tørt klima. Bor opløst i havvand udfældes i ler, hvor bor kan erstatte silicium i lermineraler, fx illit og glaukonit. Ler kan indeholde op til 600 g/t bor. Ved metamorfose af lerbjergarter kan dannes mineralet turmalin. Bor udvindes fra mineralerne borax (boraks), kernit fra udfældninger i saltsøer samt i form af borsyre fra vulkanske gasudstrømninger.

Annonce

Der kendes over 100 bormineraler; de mest almindelige er silikater som turmalin og axinit, hvori bor findes i BO45- tetraedre, og BO33- grupper, der kan være anordnet i lag. Endvidere findes bor i boratmineraler med BO33- grupper som fx kernit, borax og boracit, der dannes i saltsøer, saltsumpe og saltbjergarter (evaporitter). Boratmineralet sassolit (borsyre) dannes som afsætninger omkring gasudstrømninger i vulkanske områder. De fleste boratmineraler er hvide eller farveløse og letopløselige i vand.

Forbindelser

Bors forbindelser har spillet en vigtig rolle i udviklingen af teorien for kemisk binding. Bor råder over tre elektroner i den yderste skal og skulle således kunne danne tre kemiske bindinger. Der er imidlertid plads til endnu to elektroner uden om boratomets kerne, og dette forhold har spillet en stor rolle i beskrivelsen af borforbindelsernes kemi og struktur.

Bor. Grundstoffet bor, B, som pulver og borsyre der bl.a. bruges som brandhæmmer og til fremstilling af blegemiddel i vaskepulver.

Bor. Grundstoffet bor, B, som pulver og borsyre der bl.a. bruges som brandhæmmer og til fremstilling af blegemiddel i vaskepulver.

Halogenforbindelser. Bor danner forbindelser af typen BX3, hvor X er et af halogenerne fluor, F, klor, Cl, brom, Br og jod, I. Der er således en tom plads til et elektronpar; stoffer af den art kaldes elektronacceptorer. De reagerer let med stoffer med et overskydende elektronpar, elektrondonorer, fx baser. Fluoridionen, F-, kan ligeledes reagere med BF3. Ved reaktionen dannes BF4--ionen. I denne danner de fire fluoratomer et tetraeder omkring boratomet, hvorimod BF3 og de øvrige borhalogenider alle har en plan struktur.

Oxygenforbindelser. I naturen forekommer bor altid bundet til oxygen. Orthoborsyre, B(OH)3, er en elektronacceptor med plan struktur. Den er en meget svag syre, men reagerer med hydroxidionen, OH-, og danner B(OH)-4, der har en tetraedisk struktur. Orthoborsyre er opløselig i vand; en 3 % opløsning i destilleret vand kaldes borvand. Opløsninger af borsyre har en svag antiseptisk virkning. Ved opvarmning danner orthoborsyre bortrioxid, B2O3, der er et farveløst, glasagtigt stof. Ved sammensmeltning af bortrioxid og metaloxid dannes borater. De fleste borater, der forekommer i naturen, optræder dog som polyborater.

Et eksempel herpå er boraks (tinkal), der har formlen Na2B4O7∙10H2O.

Nitrogenforbindelser. Da bor har tre og nitrogen fem elektroner i yderste skal, råder sammensætningen BN over fire elektroner pr. atom. Dette forhold giver mulighed for dannelse af forbindelser, der er analoge med carbons. Bornitrid, BN, findes i to former: en med en lagdelt struktur, der minder om grafits, og en anden, borazon, med en struktur, der er analog med diamants. Borazon har da også en hårdhed som diamant. I borazin, B3N3H6, ligger alle atomerne i en plan ligesom i benzen, og de to forbindelsers fysiske egenskaber afviger kun lidt fra hinanden.

Bor. Udvalgte boraner. De grå kugler repræsenterer bor, de grønne hydrogen. Bemærk at hydrogen visse steder indgår i tre-center bindinger, hvilket er usædvanligt for hydrogen. Det kan forklares ved, at bor kun har tre elektroner i den yderste skal til at danne kemiske bindinger.

Bor. Udvalgte boraner. De grå kugler repræsenterer bor, de grønne hydrogen. Bemærk at hydrogen visse steder indgår i tre-center bindinger, hvilket er usædvanligt for hydrogen. Det kan forklares ved, at bor kun har tre elektroner i den yderste skal til at danne kemiske bindinger.

Hydrogenforbindelser. Den teoretisk simpleste boran (forbindelse mellem bor og hydrogen) skulle have formlen BH3. En sådan forbindelse kendes ikke i ren form, men diboran, B2H6, og en række andre boraner, fx B4H10, B5H9, B5H11 og B10H14, er kendte. Forbindelsen natriumborhydrid, Na[BH4], er et vigtigt syntesehjælpemiddel, bl.a. i den organiske kemi.

Borider. Forbindelser mellem et metal og bor kaldes borider; de er ofte forbindelser med et højt smeltepunkt og med komplicerede sammensætninger og strukturer.

Bor som næringsstof

Bor er et nødvendigt mikronæringsstof for højere planter, der optager det i form af borsyre (H3BO3). Langt størstedelen findes uden for de levende celler, hvor dets funktioner er knyttet til dannelse af cellevægge og udvikling af vedkar. Bor synes også at have betydning for celledelingen i forbindelse med bl.a. pollendannelse, bestøvning og frugtudvikling. Bor er det mikronæringsstof, hvor der er mindst forskel på den mængde, som er optimal for plantens vækst, og den mængde, som forårsager forgiftning. Bortallet (Bt) er et udtryk for jordens indhold af plantetilgængeligt bor og måles ved standardiserede metoder for kemisk jordanalyse. Én enhed af Bt modsvarer 1 mg bor pr. 10 kg jord.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Bostrup, Jan Kofod Schjørring, John Rose-Hansen, Kai Skriver, Svend Erik Rasmussen: bor i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=49615