Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bismuth

Oprindelige forfattere Bos, Gram, OWD, SERa og SK-M Seneste forfatter Uffe Rasmussen

Bismuth. Klumper og stænger af bismuth. Siden 1993 har det været delvis forbudt at bruge blyhagl i Danmark.

Bismuth. Klumper og stænger af bismuth. Siden 1993 har det været delvis forbudt at bruge blyhagl i Danmark.

bismuth, bismut, ældre betegnelse vismut, grundstof nr. 83, placeret i det periodiske systems 15. gruppe; atomtegn Bi. Bismuth, der forekommer forholdsvis sjældent, er et rødligt-hvidt metal, opdaget i 1300-t.

Ordet bismuth kommer af nylatin bisemuthum, latinisering af tysk Wismut, af omstridt oprindelse, måske af arabisk.

Geokemi og forekomster

Det gennemsnitlige indhold af bismuth i jordskorpen og i de vigtigste bjergartstyper er kun ufuldstændigt kendt. Bismuth udviser stor affinitet over for svovl og optræder derfor hyppigst i sulfider og sulfosalte. Størstedelen af jordskorpens bismuth findes imidlertid som sporstof i andre sulfider, fx blyglans, der kan indeholde indtil flere procent af metallet.

Det mest almindelige mineral er bismuthglans, bismuthinit. Endvidere optræder bismuth som gedigent metal og i et stort antal sulfosalte, fx aikinit, cosalit, matildit og cuprostibit, i tellurider, fx tellurbismuthinit og i selenider. Dertil kommer et begrænset antal af forholdsvis sjældne bismuthmineraler med bl.a. ilt. Mange af disse, fx bismit, er dannet ved forvitringsprocesser.

Annonce

Fremstilling og anvendelse

Egenskaber
Nummer83
AtomtegnBi
Navnbismuth
Relativ atommasse208,9804
Densitet9,80 g/cm3 (20 °C)
Smeltepunkt271,3 °C
Kogepunkt1560 °C
Opdagelsekendt siden 1300-t.

Bismuth udvindes af anodeslam fra elektrolytisk raffinering af kobber og bly, der stammer fra bismuthholdige malme. Slammet tørres og ristes evt., hvorefter det fremkomne bismuthoxid reduceres med kul. Desuden udvindes bismuth ved direkte udsmeltning af gedigent bismuth fra granitiske malme.

Knap halvdelen af produktionen anvendes til fremstilling af kemikalier. Tidligere blev en del organiske bismuthforbindelser anvendt som lægemidler mod syfilis; i dag anvendes bismuthforbindelser som lægemidler mod mavesår og diarré. Resten anvendes som metal, hvor bismuth indgår i legeringer med blandt andet bly, tin og cadmium, der smelter ved særlig lave temperaturer (se letsmeltelige legeringer), og som udnyttes til smeltesikringer, brandalarmer, lodning, af- og indstøbning ved lav temperatur.

Bismuth er et af de få metaller, der udvider sig ved størkning, og denne egenskab udnyttes i bismuthlegeringer til støbning, hvorved man undgår det størknings- og afkølingssvind, der ellers ledsager støbning.

Forbindelser

Mineproduktion i ton
20062012
Bolivia 50
Canada190121
Kazakhstan160
Kina30007000
Mexico1100940
Peru960
andre lande20077
i alt56108200
Reserverne er i 2012 opgjort til 320.000 t
Kilde: Mineral Commodity Summaries 2007 og 2014

Bismuth optræder hovedsagelig i oxidationstrinnet +3, men kan også danne forbindelser med oxidationstal +5.

Halogenforbindelser. Typiske forbindelser kan skrives som BiX3, hvor X kan være et af halogenerne fluor, F, klor, Cl, brom, Br eller jod, I. De er alle faste stoffer.

Oxygenforbindelser. Nogle af de bedst kendte bismuthforbindelser er bismuthoxiforbindelser, tidligere bismuthylforbindelser, fx bismuthoxiklorid, BiOCl, der bl.a. har fundet anvendelse som hvid sminke. I vandig opløsning kan bismuthforbindelser kun eksistere i stærkt sure væsker. I svagt sure væsker udfældes bismuthoxiforbindelser som fx basisk bismuthnitrat, Bi2O2OHNO3, der har været anvendt som brandsårssalve.

Svovl-, selen- og tellurforbindelser. Sure opløsninger af bismuthsalte giver ved tilledning af hydrogensulfid (svovlbrinte), H2S, udfældning af bismuth(III)sulfid, Bi2S3. De analoge forbindelser med selen og tellur er som sulfidet halvledere, og bismuth(III)tellurid, Bi2Te3, har fundet anvendelse til elektrisk køling ved Peltiereffekten (se termoelektricitet).

Bismuth optræder med oxidationstallet +5 i bismuthpentafluorid, BiF5, og i dobbeltoxider, bismuthater af typen MBiO3, hvor M er et af alkalimetallerne Li, Na, K, Rb eller Cs. Forbindelsen Ba0,6K0,4BiO3, der indeholder bismuth med oxidationstallene +3 og +5, har vist sig at være superledende med en kritisk temperatur på 30 K.

Andre bismuthforbindelser. I overensstemmelse med at Bi er kemisk beslægtet med arsen og antimon, kan der fremstilles en hydrogenforbindelse, bismuthan, BiH3, dog kun med stor vanskelighed, og den er meget instabil.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Bostrup, Niels F. Gram, Ove W. Dietrich, Svend Erik Rasmussen, Sven Karup-Møller: bismuth i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=47634