Mere end 50 mineraler har beryllium som en hovedbestanddel; især silikatmineraler som fx beryl og bertrandit. Desuden findes oxider (fx chrysoberyl), fosfater (fx beryllonit) og borater (fx hambergit). Det mest almindelige berylliummineral er beryl, som især findes i granitpegmatitter. Agpaitiske nefelinsyenitter er særlig rige på berylliummineraler. I Ilimaussaq-intrusionen ved Narsaq i Sydgrønland er der fx fundet 16, hvoraf semenovit, sorensenit og tugtupit er beskrevet første gang efter fund i denne intrusion.
Beryllium er et lithofilt grundstof (det er koncentreret i jordskorpen), og pga. meget lille ionradius kan det vanskeligt indbygges i bjergartsdannende mineraler. Basiske magmabjergarter indeholder fx mindre beryllium end 1 g/t, mens mere udviklede bjergarter som granit og nefelinsyenit kan indeholde over 50 g/t. Beryllium koncentreres i senmagmatiske dannelser som fx pegmatitter, der kan indeholde over 1000 g/t, og i intrusioners kontaktzoner med 5-200 g/t. I forvitringsdannelser og sedimenter følger beryllium grundstoffet aluminium og bindes fx i bauxit, der kan indholde mere end 30 g/t, samt i lerbjergarter (2-10 g/t). Tidligere blev beryllium især udvundet af pegmatitforekomster af mineralet beryl, nu kommer den største produktion fra mineralet bertrandit i metasomatisk omdannede tufbjergarter i Spor Mountain, Utah, USA.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.