Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

aluminium (forbindelser)

Oprindelig forfatter SERa Seneste forfatter Redaktionen

En stor del af aluminiums kemi bygger på, at grundstoffet fortrinsvis optræder med oxidationstrin +3, og man beskriver mange af forbindelsernes egenskaber ud fra den antagelse, at de indeholder den farveløse aluminiumion Al3+ som byggesten.

Oxygenforbindelser. Aluminium bindes med stor styrke til oxygen, også selvom dette allerede er bundet til hydrogen. Dette forklarer, hvorfor aluminium danner mange vandopløselige forbindelser, idet Al3+-ionen bindes stærkt til oxygenatomerne i vandmolekylerne og derved danner aquaionen, Al(H2O)63+. Denne indgår i mange aluminiumsalte, der kan udkrystalliseres fra vandige opløsninger, heriblandt alun. Ionen Al(H2O)63+ er en syre, idet den kan fraspalte en eller flere protoner. Sættes en svag base, fx ammoniak, til en aluminiumholdig opløsning, udfældes et hvidt, geleagtigt, voluminøst bundfald af aluminiumhydroxid, Al(OH)3. Dette kan opløses i svage og stærke syrer samt i stærke baser som fx NaOH. De basiske opløsninger af aluminium indeholder sandsynligvis ioner af typen Al(OH)4-. Denne betegnes aluminationen, og alkalimetalforbindelser af denne kaldes aluminater, fx natriumaluminat, Na Al(OH)4-. Aluminiumhold rekommer i jordskorpen, indeholder også altid oxygen, og de er tungtopløselige i vand. De er karakteriseret ved aluminiums stærke binding til oxygen både i simple forbindelser som Al2O3, AlOOH, Al(OH)3 og i et stort antal aluminiumsilikater, der ofte er af kompliceret sammensætning. Se også silicium.

Aluminiumoxid, Al2O3, er et overordentlig stabilt stof med et højt smeltepunkt, 2050 °C. Al2O3 findes i naturen som mineralet korund, der optræder under flere navne afhængigt af renhedsgraden m.m. I mikrokrystallinsk form kendes det som slibemidlet smergel. Under navne som safir og rubin er mineralet kendt som ædelsten. Al2O3 fremstilles i industriel målestok syntetisk i form af store énkrystaller, der anvendes dels til industrielle formål, dels som smykkesten. Sættes lidt chrom(III)oxid, Cr2O3, til Al2O3-udgangspunktet, opnås den for rubin karakteristiske røde farve.

Annonce

Halogenforbindelser. Kun fluor bindes stærkere til aluminium end oxygen, men antallet af fluorholdige aluminiumforbindelser er beskedent sammenlignet med antallet af oxygenholdige forbindelser. De vigtigste er aluminiumfluorid, AlF3, og mineralet kryolit, Na3AlF6. De øvrige halogener danner forbindelser med aluminium af typen AlX3, hvor X kan være klor, brom eller jod. De fremstilles industrielt direkte ud fra grundstofferne. AlF3 er kun lidt opløseligt i vand. Det danner hydrater, dvs. krystalvandholdige forbindelser af typen AlF3∙nH2O, hvor n kan være 1, 3 eller 9. I disse hydrater er Al omgivet af F-atomer. De øvrige halogenider, AlCl3, AlBr3 og AlI3, danner i gasfasen dobbeltmolekyler af sammensætning Al2X6. De reagerer alle kraftigt med vand og danner forbindelser af typen Al(H2O)6X3, hvor vandmolekylerne er bundet til aluminiumatomet. Ved opvarmning af Al(H2O)6Cl3 gendannes ikke den vandfri forbindelse, men der dannes Al2O3 og hydrogenklorid, HCl. Analoge reaktioner foregår med bromidet og jodidet.

Hydrogenforbindelser. Aluminium danner med hydrogen det faste stof alan, AlH3, der er opbygget som en polymer med et netværk af Al-H-Al bindinger. Forbindelsen lithiumaluminiumhydrid, LiAlH4, er et vigtigt reduktionsmiddel både i uorganiske og organiske synteser. I gasfasen mener man at have påvist molekyler af sammensætningen Al2H6.

Legeringer m.m. Aluminium danner et stort antal forbindelser med andre metaller, såkaldte intermetalliske forbindelser. Her kan man ikke anvende de klassiske oxidationstrinbegreber, og generelle regler for sammensætningen af denne type forbindelser kan ikke gives. Nogle af de vigtigste intermetalliske forbindelser findes i aluminium-magnesium- og aluminium-kobberlegeringer, der anvendes i flyvemaskineindustrien, som regel med fire-fem metalliske komponenter. Aluminium og silicium danner den teknisk vigtige legering silumin.

Læs mere om aluminium.

/pre, function 'web.xml' failed with response:
async operation has not finished

/pre, function 'web.xml' failed with response:
async operation has not finished