Opløsningsvarme, den varmetoning, der ledsager en opløsningsproces. For mange stoffer og især salte (fx kaliumnitrat) forbruges der varme ved opløsning i vand, og temperaturen vil falde, hvis der ikke tilføres varme; for nogle stoffer (fx natriumhydroxid) forholder det sig modsat. For den første gruppe af stoffer stiger opløseligheden med voksende temperatur, for den anden gruppe aftager opløseligheden med voksende temperatur.