Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hybridisering

Oprindelige forfattere JeOd og SLHa Seneste forfatter renekramme

hybridisering, begreb, som anvendes i den kemiske bindingsteori. Det beskriver en blanding af atomorbitaler (se orbital), som har den karakteristiske egenskab, at de blandede orbitaler peger i bestemte retninger i rummet. I modsætning til fx s-orbitaler, hvor sandsynligheden for at finde en elektron er den samme i alle retninger af rummet, er sandsynligheden for at finde elektronen i hybridorbitaler størst i de molekylære bindingsretninger. Disse orbitaler er derfor særlig velegnede til at beskrive molekylær binding. Dette udnyttes i den såkaldte valensbindingsteori, der udvikledes i 1930'erne, først og fremmest af L. Pauling.

Hybridorbitaler er blandinger af s-, p- og d- orbitaler. De eneste orbitaler, som stadig anvendes i nævneværdigt omfang, er de klassiske sp-, sp2- og sp3-orbitaler. En spndm-orbital består af s-, p- og d- orbitaler i forholdet 1:n:m, og en sp3-orbital har således 25% s-karakter og 75% p-karakter. Vinklen mellem de to sp-hybridorbitaler er 180°, og disse bruges derfor til at beskrive bindingsforholdene i lineære molekyler som fx kuldioxid (CO2). Vinklen mellem de tre sp2- og de fire sp3-hybridorbitaler er henholdsvis 120° og 109,5°. Derfor bruges sp2-hybriderne for plane molekyler som fx ethen (C2H4), hvorimod sp3-hybriderne er byggestenene i en orbitalbeskrivelse af tetraederiske molekyler som fx methan (CH4).

I biologien er hybridisering dannelsen af en hybrid (krydsning). Endvidere er det betegnelsen for en molekylærbiologisk teknik, hvor to enkeltstrengede DNA- eller RNA-molekyler ved en specifik baseparring mellem komplementære rækker af nukleotider danner et stabilt dobbeltstrenget molekyle. Dette kan bestå enten af to DNA-strenge, to RNA-strenge eller en DNA- og en RNA-streng. Se DNA-analyse og in situ-hybridisering.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Oddershede, Lotte Endsleff: hybridisering i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=94336